Klubmesterskaber for seniorer 2016

 

Det interne stævne blev afholdt den 14.04.2016 og der var mange deltagere
og mange spændende kampe, og vi nåede lige netop at få overrakt præmierne,
før Centerets lukketid.

Forfatter: Dan I. Stadsing
Foto: Dan I. Stadsing 

 


Peter stærkt koncentreret. Hans unge søn Casper bliver bedre og bedre,
så Peter skal måske til at øge sin træningsmængde, for ikke at nærme sig et forsmædeligt nederlag?

 

John har megen rutine, så han kan åbenbart godt tage sig en lille lur, midt i en duel!

 

Allan har stor rækkevidde, så hvor vi andre ville ligge på bordet, læner han sig blot frem og blokerer tæt på nettet.



Rita smiler glad, hvilket er forståeligt, hun er nu erklæret helt rask, efter et lille års sygdom.
Det har hun lige fejret ved at købe bil og hus!
Allan benytter lejligheden til at vise damerne sine flotte ben!

 

Bjarne gør klar til en blokering med sin baghånd.
Hans blokering bevirker ofte, at returen fra modstanderen bliver for høj,
og så har Bjarne en slagkraftig forhånd, der ofte afslutter duellen.



Jeppe har lige plads til et kig hen over armen, for at se om bolden er en vinder.



Til venstre står Torben. Han kom hen og spurgte mig, om ikke jeg kunne kende ham, vi havde spillet sammen i klubben for 35 år siden!!!
At Torben med det samme kunne genkende mig kan vel kun betyde, at jeg holder mig ualmindeligt godt!



Gad vide, hvad Allan med ryggen til os fortæller, jeg syntes, at Rita ser lidt skeptisk ud!


Stævneleder John var ved at få grå hår, eller nåh nej, det lyder ikke sandsynligt.
Er Ole ved at ringe efter hjælp!

 

Mille og Jeppe, søster og bror, tager en pause.
Jeppe ser udkørt ud, og Mille har travlt med sms.

 

Steffen, ny mand i klubben. Han er begyndt at træne sig tilbage til tidligere niveau,
så han fejer pensioneringen med at spille minimum fem dage om ugen.
Og det er ikke bare for sjov, han vil VINDE!
Det må da kunne blive et samfundsproblem, hvis alle pensionister på 65 år har så højt et energiniveau!
Steffen blev nr. 2.

 
Det tales en del ved det bord, og Krølle er vist ved at falde i søvn. Peters historie må være kedelig!



Rasmus vandt seniorstævnet.
I forhold til Steffen (nr. 2), er Rasmus jo en meget ung mand, og det at han kan nå over og stå perfekt på bordets langside
og slå en vinder på tværs, viser både bevægelighed og hurtighed.



Bjarne ønsker Torben til lykke med 4. pladsen.

 

 Bjarne ønsker John til lykke med 3. pladsen. John er meget sikker i sit spil inde ved bordet.



Steffen blev nr. 2, og han er garanteret allerede ved at planlægge, hvordan han skal spille Rasmus,
næste gang de mødes.

 

 

Jeg forstår ikke rigtigt, at kasserer Bjarne ser så glad ud, alt det han lige har givet Rasmus,
som vinder af seniorstævnet, graver da et dybt hul i klubbens pengekasse!

 

 

Og så alle fire sammen.
Ærgerligt, at det nu var lukketid for Grøndal Centeret, der var jo vin nok i lokalet til en god fest!

Udskriv E-mail