Rok og Rul - suppe og steg. Årets fest i Senior 60+

Årets fest for 60+  ----Rok og Rul – suppe og steg (70 tilmeldte desværre 1 afbud i sidste øjeblik)

Årets tema er metafor over den omtumlede men spændende periode fra vores allesammens ungdom ”Ungdomsoprøret” og begrebet ”68-generationen”. Det var en vild tid for rigtig mange af os, hvor vi flyttede os fra hjemlig suppe og steg til en glubende interesse for hvad der skete i den store verden.

Gæsterne blev lukket ind præcis klokken 18 og forinden ventede de udenfor i garderoben og hørte Giro 413 musik herunder bl.a. Otto Brandenburgs ”To lys på et bord”. Det var derfor lidt af en ørebasker at blive lukket ind til høj pigtrådsmusik – fra asken til ilden nærmest. Vi fik så vores velkomstdrink af vores 2 søde værtinder Anne og Kirsten. Efter velkomst og et par praktiske bemærkninger købte vi drikkevarer i baren (og det funkede i modsætning til sidste år) så vi var klar til at gå til bords som planlagt. Bordplan som var lavet med stor omtanke og hensyn blev desværre ikke fulgt af nogle terrorister som flyttede rundt på sig og andre deltagere efter deres forgodtbefindende. Og det er ikke ok, når vi bruger masser af tid på at lave en bordplan, som vejer en række hensyn nærmest på en guldvægt.

Forretten som var rejecocktail var glimrende, og det var mad og service i det hele taget fra centrets restauratør. Efter forretten sang vi vores bordtennis-sang på melodien Finicoli Finicula med de 2 tenorer (Uffe og denne gang Roger) som forsangere og Krølle på guitar. Og vores 2 tenorer kom ridende ind i fuld galop på deres ”hash-heste” (fra Flemmings stutteri), Vi fik også rullet den røde tråd ud på alle bordene, og imens dette foregik spillede Krølle nogle sange for at få os op i højt humør. 

Og så kom en stor overraskelse da vores ”hippie” kom ind fra byen (og havde hørt om vores "fede fest"), hvor der var gang i den og det var i 68. Med ballade inde ved Storkespringvandet og våde tæer. Vores hippie fortalte lidt om tiden og sang så en vise ”Det store stykke Storkespringvand ” som vi alle kunne synge med på. Og sørme om han ikke også fortalte meget mere om studenteroprør, Verdensbanken og partisansømmene, Christiania og Rifbjerg (det borgerdyr) som røg hash på ministerens trappe. Og vi fik så læst og påskrevet med Per Dichs ”Kapitalismen”, som vi også ku huske og synge med på – virkelig en meget sørgelig vise. Og den var helt gal med kapitalismen den gang.

Da vi havde spist hovedretten med glaseret skinke og flødekartofler, kom de ”3 horn” på banen (Lasse, Ulf og Uffe) og de spillede et nummer til opvarmning inden årets nyproducerede sang af Tommy, som gik på melodien  ”When I’m sixty-four” ikke nogen nem sang at spille for de 3 horn, og vi fik en stribe vers og lige så mange mellemspil. Flotte vers som vi skal synge igen til vores julefrokost, og her vil vi prøve at overtale Krølle til at ledsage på guitar.

Desserten kom faktisk tumlende ind alt for tidligt og det forvirrede de 3 horn og Tommy er jeg sikker på. Torben fortalte, at vi havde skaffet et parti hashkager til kaffen samt nogle smagsprøver på LSD. Og så den dårlige nyhed, at der var et rygte fra pålidelig kilde om at der var en politimand som arbejdede ”undercover” i blandt os.

Og så gik det ellers slag i slag. Trompet-fanfare og Flemmings uddeling af pokalen til "Årets 60+'er. Det viste sig at det var Flemming, som blev udpeget til årets 60+’er med begrundelsen de mange gøremål og praktiske ting han gennem årene har hjulpet klub og 60+ med. Ikke som formand for 60+ for vi giver ikke priser til hinanden i kontaktudvalget. Ole Hebsgaard overleverede også ”afleveringsbægeret” til Flemming, som nu har det i et år og Kirsten fyldte noget i glasset (man får jo ikke pokalen som står i skabet).

Kirsten gav løbende cannabis-juice til alle optrædende så flere og flere af os var efterhånden blevet helt skæve.

 Hash-træet blev nu rullet frem for nu skulle Josephine Baker prisen 2017 uddeles. Det er en påklædningspris og der var almindelig enighed om, at det var vores ”hippie” som fortjente prisen. Men han kunne ikke findes, fordi han havde gemt sig i køleskabet med hash og bajere. Kirsten fandt ham dog helt skæv, og vi opdagede, at det var Ole Dons, som var såvel hippie som vores undercover politbetjent. Men vi var barmhjertige og gav ham alligevel prisen og den obligatoriske banan, som i år var af plastik og med lynlås. Phillip sang derefter en sang om en svane i mosen og Krølle pustede svanen op med sin ledsagende guitarmusik. Dejligt med nye talenter på banen til vores fester. Og talenter er der nok af så tango-klubben gav en mindre tangoopvisning – 4 par på slap line (det tætteste vi kom på den røde tråd).

Og så var vi nået til aftenens højdepunkt. ”Røde Mor Stockings” (Rødstrømpedrengene) ankommer og indtager lokalet. Og vi skal danse, som vi plejer til deres vidunderlige musik fra gamle dage fra 60'erne og 70'erne. Ja de kan nærmest spille alt og har i flere år været vores helt uundværlige festband. Efter pausen kom Krølle med på bas. Så er bandet blevet til 3 D (Daniel, Davis and Daddy). Da klokken blev 24 takkede vi drengene og overrakte dem et et par grønne hashstrømper, som ikke var blevet modne og røde endnu.  Der var småkriminelt fyld i sokkerne hash og LSD og en magisk bønne. Vi plyndrede hashtræet for hash-karameller og dansede rundt om det – dog kun pigerne.

Tak til alle for jeres medvirken til en minderig fest. 
De bedste hilsener 
festudvalget

Udskriv E-mail